Regioner
Book
Shop
©Peter Kühnl, Saalfelden Leogang

Vand er livets eliksir

Forfriskende, helbredende og livsvigtig

Lavmælt pludrende bjergbække, brusende vandfald, smukke søer og bizar skønhed, skabt af isen. Vandet er et centralt element i SalzburgerLand og findes alle steder i alle mulige slags afskygninger.

Vidste du at…

  • … der findes over 250 bjergsøer i SalzburgerLand?
  • … Tappenkarsø i Großarl er de østlige Alpers største sø?
  • … alle badesøer i Salzburg har drikkevandskvalitet?
  • … Krimmler Vandfaldet er Europas største af sin slags?
  • … Liechtensteinklamm med sine 300 meters dybde er en af Alpernes største kløfter?

Sund og forfriskende

Krimml Vandfaldene byder derudover også på et særligt sundhedsmæssigt aktiv. Den fine tåge af vand-spray, der rejser sig fra faldet har vist sig at være et velprøvet middel mod astma og allergi.
Krimml Vandfaldene som terapi 

I SalzburgerLand spiller vandet i al dets former en stor rolle; det ses  bl.a. på de utallige udflugtsmål, der på en eller anden vis er tilknyttet det våde element. Tænk bare på de mange spændende kløfter, kaldt Klamm, den utrolige isverden Eisriesenwelt i Werfen, de snedækkede toppe i 3.000 meters højde i Nationalpark Hohe Tauern, de krystalklare søer i Salzkammergut eller vandkunsten i Hellbrunn.

Sidst, men ikke mindst, findes der næppe noget mere forfriskende på en varm sommerdag end et glas køligt vand – helst direkte fra brønden eller et sprudlende kildevæld. Vandsommelier Alexander Koblinger har prøvesmagt de mange forskellige slags vand, der findes i SalzburgerLand, fra søvand til ishulevand, og hans facit er at der hele vejen igennem er tale om en bedst mulig kvalitet.

©Michael Huber

Kneipp kur

Her kommer et godt råd til de modige og hærdede blandt de store og små eventyrrejsende: Den bedste opskrift mod trætte ben efter en anstrengende vandring er at tage sko og sokker af og hoppe ud i en kold bæk, der kommer oppe fra bjerget. For den, der ikke er helt så modig, er der mulighed for at vandvade i en af Salzburgs Kneippanlæg.

Det skal indrømmes, det koster lidt overvindelse at udsætte sig selv for det iskolde vand. Men den efterfølgende velværende og fornemmelsen af Kneipp-metodens sundhedsfremmende virkning er en hjælp. Det er velkendt, at Kneipps metode sætter blodkredsløbet i gang; den fremmer blodcirkulationen, øger stofskiftet og virker immuniserende.

I SalzburgerLand er der tradition for at nyde det kolde vands sundhedsfremmende og forfriskende virkning. Næste gang, du på din vandretur kommer forbi en klar og ren, sprudlende kilde, ved du, hvad du skal gøre: Af med sko og sokker og afsted i den kølige fornøjelse!

Hotel Hammerschmiede**** i Anthering er det første certificerede Kneipphotel i Østrig. Det originale Kneipp-anlæg direkte foran hotellet bliver forsynet med vand fra en naturlig kilde. En særlig smuk oplevelse for de morgenfriske er en gåtur hen over dugvåde enge i et landskab, der genlyder af den fjerne brusen fra et vandfald. Som perfekt afslutning kan du træde vand i et dertil indrettet anlæg med et bækken og en skylleindretning.

Rekreativ, afslappende & helbredende

Sidst, men ikke mindst, virker det velgørende, varme termalvand perfekt afslappende og er en lise for krop og sjæl. Glem hverdagens stress og nyd det velgørende termalvands sundhedsfremmende virkning på din krop. De varme termalkilders helbredende virkning har været kendt af mennesker i tusinder af år. Hvad der dengang var en naturlig og instinktiv opdagelse, er i dag også et videnskabeligt faktum. Termalvandet med dets rige indhold af bl.a. mineraler har en forebyggende virkning, ikke kun på sygdomme, der relaterer sig til hjerte-kredsløbet; det bruges også i terapier mod gigt, smerter pga. diskusprolaps og ved problemer med åndedrætsorganerne.

Vandet i det såkaldte Zwieselbad i Abtenau er et velprøvet middel til at styrke immunsystemet. Det er mere end 100 år siden at man i dalen Lammertal opdagede denne kildes sundhedsfremmende virkning. Denne sundhedsmæssige skat beliggende i Tennengau bliver nu undersøgt indenfor rammerne af et videnskabeligt studie hos instituttet for økomedicin på Paracelsus Medizinische Privatuniversität Salzburg.

Therme i Wagrain-Kleinarl

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!