Regioner
Book
Shop
© SalzburgerLand Tourismus, HELGE KIRCHBERGER Photography, Familie auf der Alm

Hytteferie

Nyd den gammeldags hytteromantik og lev dagen i harmoni med naturen.

Kan du forestille dig at åbne døren og straks være midt i uberørt natur, vidunderlig ensomhed og uforglemmelige oplevelser i bjergene? Hvis man allerede har tilbragt en ferie i en alpesæterhytte, ved man, hvordan det føles, når man træder uden for hyttedøren i morgengryet med en kop kaffe i hånden og hunden ved fødderne og siger velkommen til en ny dag. Hvor skønt det kan være at lave ingenting på den solbeskinnede bænk foran huset, eller hvor herligt det føles at runde en skøn vandredag eller skidag af med gammeldags hygge og hytteromantik.

Læs mere Vis mindre

Kender du lyden af tykke snefug, der daler ned fra himlen? I de tyste bjerge, når sjælen falder til ro, og sanserne skærpes for indtryk fra naturen, kan man høre snefnuggene. Om sommeren bimles dagen i gang allerede før solopgang af klokkerne på køerne, der går på græs rundt om sæteren, og vandet i hyttens brønd klukker muntert. Lige så snart de første solstråler bader landskabet i et varmt lys, kommer der bevægelse i naturen. Rådyrene trækker sig tilbage fra de åbne arealer og ind i skoven igen, bierne summer, mens de flittigt indsamler nektar fra urterne på engen, musvågerne stiger op i højderne med den første termiske opvind, og hyttens feriegæster krænger rygsækken på og starter på deres vandretur. 

Højt oppe på bjerget planlægger man ikke dagen efter uret og kalenderen, men man lever i harmoni med naturen. Hverdagens tempo sættes automatisk ned, og her, langt væk fra wi-fi og computere får dagen pludselig mere tid og kvalitet. Hvad enten man vælger at holde sommer- eller vinterferie i en enkel hytte, hvor man selv skal sørge for forsyningerne, eller om man foretrækker at nyde den hjertelige gæstfrihed hos hytteværterne på en sæterhytte, der drives som landbrug, eller man vil forkæle sig selv med skøn luksus i komfortable hytter i Salzburger Almdörfer, får man i alle tilfælde en skøn oplevelse af bjerg og natur på allernærmeste hold.

 

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!