Regioner
Book
Shop
(c) SalzburgerLand Tourismus, Achim Meurer, Christbaumkugeln

Advent

Det er en helt speciel tid i SalzburgerLand, med stemningsfulde julemarkeder, lækkerier og spændende traditioner.

Når man tydeligt kan mærke, at dagene bliver kortere, når den første sne falder og farver bjergtoppene hvide, breder der sig en stilfærdig adventsstemning i SalzburgerLand. I slutningen af november forkynder lyden af messingblæsere og de frygtindgydende Krampus-julebukkes klokker sammen med duften af honningkager, Glühwein og julebagværk, at adventstiden er kommet. Det er fristende at slentre hen over store og små julemarkeder, smage på tingene og købe lidt ind. Der er mange traditioner og skikke forbundet med denne "stille tid" i SalzburgerLand.

Læs mere Vis mindre

Der er intet, der kan kalde forventningsglæden op til jul bedre frem i én end et besøg et af de mange maleriske julemarkeder i SalzburgerLand. Duften af friskbagte julesmåkager, julekagen “Kletzenbrot” med dejlig meget frugt i, stegte æbler, punch og Glühwein tryller med det samme et smil frem i ansigtet selv hos den værste gnavpot, der ikke gider jul, for de gode julelækkerier er uadskilleligt forbundet med adventstiden. De brændende lys på adventskransene, der er bundet af grangrene, viser, at der ikke er længe til jul, og hverdagens stress ryster man nemt af sig, når man slentrer gennem julemarkedet.

Klassikere og insidertips

Man slentrer rundt og forbløffes. I boderne sælges der hjemmelavede stjerner af strå og julepynt til træet. Her kan man smage en punch, et andet sted henter de varme, ristede kastanjer ud af de knitrende flammer, og desuden kan man lytte til de smukke julemelodier, der spilles af messingblæsere, og til stemningsfulde digte. Det berømte julemarked, Christkindlmarkt, i Salzburg med domkirken som baggrund, midt i den gamle bydel, det hyggelige julemarked i Oberndorf, hvor julesangen “Stille Nacht” (Glade jul) blev komponeret, eller insidertips som juleidyllen på alpesæterne i Filzmoos eller advent på bjerget i Großarltal sørger for, at de besøgende kommer i den helt rigtige julestemning.

Traditioner og skikke

Når bjælderne og klokkerne ringer ved mørkets frembrud, når de uhyggelige Krampus-figurer stormer frem i SalzburgerLand, risler det koldt ned ad ryggen på én. De drager i grupper gennem små og store byer fra slutningen af november og indtil 6. december, der er festdag for Stk. Nikolaus. På deres traditionelle optog viser Krampus-figurerne deres skrækindjagende masker. Så er det straks mere roligt og hyggeligt at få besøg af de såkaldte Anglöckler. De går fra hus til hus i tiden op til jul, banker på døren, synger julesange og ønsker beboerne lykke og velsignelse.

Shopping i adventstiden

De befærdede indkøbsgader i by og på land er pyntet med stjerner, engle og lyskæder i tiden op til jul. Julestemningen giver én lyst til at slentre gennem butikker, indkøbscentre og julemarkeder og købe de sidste julegaver til de kære derhjemme.

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!