Regioner
Book
Sprog
DA

På ski i SalzburgerLand

At stå på ski i SalzburgerLand er alle vintersportsudøveres drøm.

Hvis du lukker øjnene og fantaserer dig til et sted, der ligner et skiløber- og snowboard-paradis, vil du vel nærmest se SalzburgerLand for dit indre øje. Hvor ellers kan man finde så høj en koncentration af skiområder i verdensklasse og så smukke freeride-alpebjerge - for ikke at nævne bjerge, der selv om sommeren byder på de rene vinterfornøjelser. Hvert år valfarter vintersportsfolk fra alle verdenshjørner til Salzburgs bjerge, for på dette populære rejsemål at dyrke deres store lidenskab. Og hvad er det de søger - og finder her? Et paradis i sneen, såmænd!
Når dagene bliver kortere sidst på efteråret og sommeren forlængst har forladt den sydlige halvkugle, og når bjergene i SalzburgerLand begynder at bære de første hvide huer... så er det tiden, hvor vintersportsfolkene mærker forventningens glæde banke i deres hjerter. Julelysene tændes i deres øjne, og de kan knap nok vente på igen at kunne tage første sving hen over frisk præparerede pister. Glæden ved at trække dybe spor i høj sne. Eller ved at gøre nat til dag ved en sen skiudflugt. Forlængst har alle udstyret sig med et Salzburger Super Ski Card der opbevares sikkert i skijakkens lommer. Allerede nu har indtrykkene fra de første kolde gletsjerdage brændt sig i hukommelsen. Ski og SalzburgerLand - det er to sider af samme sag! Som salt og peber, Wien og Wienervals, Salzburg og Wolfgang Amadeus Mozart.

Læs mere Vis mindre

Vinterparadis for enhver

Det er imidlertid ikke kun ambitionerede og passionerede skiløbere, der finder deres snehvide paradis i SalzburgerLand. Denne region råder over så mange muligheder. Her føler begyndere, gengangere og hobbyfans sig lige så meget hjemme som børn, unge og hele familier. Det skyldes selvfølgelig – men ikke kun – de mange små og store skiområder. Også de mange professionelle skiskoler og skiklubber, der er fordelt over hele landet, spiller en stor rolle. Uanset, om du allerede er temmelig sikker på ski og nu vil tage et nyt skridt mod perfektionismen, eller om du skal tage skridtet på de skrå brædder for første gang: her står næsten 6.000 ski- og snowboardlærere til rådighed, der vil understøtte dig og sørge for, at alle uanset alder eller kunnen, får det bedste og sjoveste ud at stå på ski. Hvert år byder vi velkommen til ca. 100.000 begyndere, heraf 70.000 børn.

Levende mangfoldighed

Lige så afvekslingsrige og spændende skiområderne og løjperne i SalzburgerLand er, lige så forskellige er også de entusiaster, der kommer her og de lidenskaber, man dyrker. Mange elsker den klassiske skikørsel, men der er tilsvarende mange, der med passion dyrker snowboarding i bjergene. Indenfor de seneste år ses stadig flere telemark-kørere glide hen over bakkerne med denne æstetiske teknik. Heller ikke snow-bike-ryttere er nogen sjældenhed længere. Uanset, hvad du har lyst til og hvilken sportart, der er din favorit: I SalzburgerLand finder alle deres helt individuelle paradis.

Største sammenhængende skiområde

Hvad er det helt nøjagtigt, der gør SalzburgerLand til vintersportsudøvernes paradis? Er det det afvekslingsrige landskab, den høje koncentration af skiområder, den spændende løjpestruktur, eller den perfekte infrastruktur? Det er helt sikkert altsammen vigtige faktorer. Men det mest væsentlige punkt er et andet. Alting hører sammen, og de forskellige områder er som i det totale areal verdens største skiområde. Med dit Salzburger Super Ski Card som eneste investering, kan du køre på over 2.750 kilometer med løjper og pister. Du har valget mellem 23 områder, og også udenfor løjperne er der masser af attraktioner og udfordringer. Verdens kedeligste sted for den, der gerne vil kede sig!

Skikørsel og gletsjere

Selvfølgelig er her fart og firspring hele vinteren igennem; men der findes et bjerg her i SalzburgerLand, hvor du kan løbe på ski også om foråret og efteråret – og hvor sneen lokker året rundt. Bjerget hedder Kitzsteinhorn, det knejser højt over Zell am See, Kaprun, og der finder du et skønt gletsjerskiområde til alle de, der elsker at mærke den knirkende sne under brædderne også i den varme årstid. Et særligt highlight: Først en tur på ski, derefter en dukkert i Zeller sø.

En nydelse for alle; uanset om du allerede er en erfaren skikører og er vant til at carve gennem løjpernes dybsne-bakker, elsker at suse på snowboard, eller om du og hele familien først skal til at opdage denne vidunderlige sport. I SalzburgerLand drejer alting sig om vintersport. Her finder du med garanti dit dybt tilsneede paradis.

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!

Denne hjemmeside bruger cookies - du kan finde flere oplysninger om dette og dine rettigheder som bruger i vores Privacy Policy.

Klik på "OK" for at acceptere cookies og være i stand til at besøge vores hjemmeside direkte.
Du kan altid stemme på dette på siden tilbagekalde vores privatlivspolitik.