Regioner
Book
Shop

Freerides i SalzburgerLand

Freeriderne har rigtig mange muligheder i SalzburgerLand

Den glitrende hvide sne sprøjter bagud gennem luften som en komethale. Man svæver på en sky, trækker streger mellem enkeltstående træer. Stiger til vejrs, for kort efter at lande på en pude af sne i det friske pudder. Så ned i kørselsrenden; to hurtige, snævre sving, få fart på og flyve hen over det lysende snefelt, der udstrækker sig foran. Freeride er noget af det mest intense og spændende man kan foretage sig i sneen i SalzburgerLand på ski eller board.

Freeride er synonym for frihed! Der er næppe nogen, der kan undsige sig denne særlige følelse, når man først har prøvet at svæve gennem luften og suse gennem den dybe sne. Så snart sneen begynder at falde, klør det i en freerider efter at suse afsted på eventyr i snelandskaberne, sådan som fantasien udmaler dem. Overalt i SalzburgerLand finder du perfekte konditioner for at udleve din lidenskab og følge pulversneens kalden. Uanset om du har lyst til en ‚hike&ride’-tur oppe i bjergene, eller hellere vil køre i nærheden af liften, eller helst vil trække dine spor på bjerget bagved hotellet: I dette freerider-paradis finder du din helt personlige ‚off-piste-legeplads’.

Sikker freeriding i powder

Safety first i frit terræn. Punktum! Der står alt for meget på spil for ikke at play safe. ‚Worst case’ kan være en lavine eller et styrt på en klippe. Begge scenarier gælder det om at undgå. Man bør også huske på, at ens handlinger kan have farlige konsekvenser for andre, der befinder sig i nærheden. Du kan minimere riskoen ved at forberede dig omhyggeligt, tage bestik af situationen og undlade de helt vilde spring, når du færdes udenfor de markerede løjper.

Husk at der er en risiko

Det vigtigste er altid at have kontrol. Intet men eller måske! Alperne er en tumleplads, men ude i den frie natur er der altid risiko for uforudsete og farlige situationer. Laviner er et af de emner, man børe være orienteret om. Det forudsætter selvfølgelig en vis orientering og præcis planlægning af ruterne. Hvordan er snedækket opbygget? Hvordan har temperaturerne været de sidste dage og uger? Er de forskellige snelag meget uens, eller er de godt interkonnektet? Hvordan er vejret på selve turdagen? Skal man regne med pludseligt  skiftende vejrlig, eller er der tale om stabile vejrforhold?

Det er spørgsmål, som man nødvendigvis skal have svar på inden man giver gas og ”trykker den af” på sit freeride-eventyr. Hos Lawinenkolloquium Salzburg finder du mange nyttige oplysninger; her tilbydes også kurser for freeridere. Den aktuelle lavine-situation finder du hos Lawinenwarnzentrale des SalzburgerLandes.

©Saalbach Hinterglemm

 

Det passende udstyr

Når man vover sig ud i dybsne handler det om at gå forsigtigt til værks og gøre sig bekendt med eventuelt lurende faremomenter. Selvfølgelig skal man have det rette udstyr med – hvis nu uheldet skulle være ude. Rygsæk med skovl og sonde, det obligatoriske LVS-system (og det fornødne praktiske kendskab hertil!), protektorer og hjelm er et must og basisudrustning. Ingen bør vove sig ud på off-piste arealer uden dette udstyr. Mange freeridere benytter lavine-airbags. Derved mindskes risikoen for at personen kommer til at blive mast under snemasserne. Men, uanset hvor godt udstyret end måtte være: Det vigtigste er at holde hovedet koldt og tænke sig om. Man skal altid vurdere, hvorvidt der er tale om en eventuel risiko. For at være sikker på, at der også venter mange flere dybsne-dage i fremtiden.

Hike & ride

Freeride er ikke netop den allernyeste vintersportart, og begyndelsen af det alpine skiløb som disciplin ligger endda i dybsneen. Men begejstringen for at opleve noget så stort langt væk fra de vante turrist-strømme i bjergenes ro og ensomhed har taget til i løbet af de seneste år. Det ses stadig oftere, at kørerne ikke længere vil nøjes med at færdes i nærheden af løjperne, men foretrækker at stige op i højder, der ikke er omfattet af turistarealerne. Til gengæld skal man så tage den hårde tørn selv at stige op, uden lift. Denne nye trend, der tiltrækker stadig flere, kaldes hike&ride. Her blandes grænserne for alpesport . Der findes efterhånden også bindinger for skiløbere, der er velegnet til opstigning og som alligevel har den påkrævede stabilitet og sikkerhed, der kræves for at færdes i powpow (pulversne). Mange snowboardere bruger i den sammenhæng også splitboards, brædder, der kan deles.

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!