Med de omkring 1.800 sætere, der er i drift, og ca. 550 sæterhytter ligger sæterne i SalzburgerLand tættere end i hele resten af Alperne. Når de sultne vandrere holder pause på sæterne, tilbyder hyrderne og hytteværterne dem deres egne produkter som brød, ost og smør og hjemmelavede regionale specialiteter. Sæterlivet er især autentisk i de 170 certificerede og kvalitetskontrollerede Almsommer-hytter, og de specielt udvalgte partnervirksomheder med overnatnings–muligheder, fra hotel til private udlejere garanterer en sætersommerferie, der er vellykket over hele linjen.
Historien bag sætersommeren
Bønderne har fra den tidligste tid drevet deres kvæg op på de højtliggende enge i løbet af forsommeren. Her sørgede hyrderne for dyreflokkene fra juni til slutningen af september. Det gav ro på bondegården nede i dalen, så der var bedre tid til at passe markerne og høste høet. Højt oppe på bjerget startede hyrdens dag altid meget tidligt, når han hentede køerne ind fra engen i daggryet for at malke dem. Den friske mælk blev rørt til velsmagende sætersmør eller forarbejdet til krydret sæterost med lang erfaring og stor passion. Når ostene havde modnet nede i kælderen, blev de båret ned i dalen, samtidig med at kvæget blev drevet ned i dalen om sensommeren. Det saftige græs på bjergsiderne blev høstet med leer, det var et anstrengende arbejde. Og derefter blev høet opbevaret som vinterreserve til dyrene i stalden. Når der tilfældigvis kom vandrere forbi, blev de altid opvartet med hjemmelavede produkter, og på den måde kunne de nyde friskbagt brød med smør, et glas kold kærnemælk, krydret ost og måske endda en skive hjemmerøget flæsk. I årenes løb blev det mere og mere populært at vandre, og da der rigtig kom fart på bjergturismen, blev hyrdernes logier til hyggelige bjergbeværtninger og sæterhytter med udskænkning. Den hjertelige gæstfrihed har ikke ændret sig spor i løbet af de mange år med sæterliv. For at skabe endnu bedre muligheder for at alle feriegæster kan opleve sommeren på sæteren, blev paraplymærket “Salzburger Almsommer” skabt i 2004.
Bevarelse af kulturlandskabet
Hyrdernes opgave har været den samme igennem flere århundreder, for den dag i dag ledsager de dyrene op til græsgangene i juni og passer dem der, indtil den festlige tur ned igen i september. Samtidig gør køerne et vigtigt job med at pleje landskabet, for ved at græsse på sæterne holder de dem fri for skov. Desuden fjerner hyrden også med håndkraft planter, der er blevet træagtige, når græsgangene ryddes en gang om året. Uden sæterbrug ville bjergene i dag være skovbevoksede mere eller mindre over det hele, og mange forskellige planter ville ikke have plads til at trives, for eksempel sølvtidslen, der i folkemunde kaldes “Jagabrot”, altså jægerbrød. Uden sommerlivet på sæteren ville et værdifuldt og afvekslende kulturlandskab gå tabt i løbet af få generationer.
Sætersommer-eksperten
Herbert Gschwendtners store passion er bjergene. Han er født i regionen Pongau og var selv i 24 år vært i hytten Matrashaus i Mühlbach am Hochkönig og i Dr.-Heinrich-Hackel-hytten i Werfenweng. Der er nok ingen andre, der kan fortælle med så stor hjertevarme og passion om livet på sæterne i SalzburgerLand. Som tv-vært og journalist stod Herbert Gschwendtner i mere end 2 årtier for omkring 200 kortfilm og mere end 1000 tips om vandreture. Hans insiderviden om Salzburgs Almsommer og livet i bjergene kan man også læse om i en af hans mange bøger. I det følgende interview fortæller denne ekspert i sommerlivet på sæteren og ambassadør for Salzburgs folkelivskultur om sin kærlighed til Salzburgs Almsommer.
