Regioner
Book
Sprog
DA

10 grunde til at vi glæder os til sommeren i SalzburgerLand

Med vores forslag bliver din sommer i Salzburg uforglemmelig

Hvad er det, der gør sommeren i SalzburgerLand så speciel? Er det denne ganske tidlige morgenstund, hvor solen titter frem? Er det et hop i det afsvalende våde element efter en givtig vandretur? Eller tanken om en lækker brettljause på alpeengen? Det er den slags oplevelser, vi allerede glæder os til. Det er disse momenter, vi lever og ånder for. Og som bliver til længe varende ferieminder.

#1 Bare sådan – på bare tæer i Salzburger Lungau

For mange af os er oplevelsen af en tur med bare tæer gennem det dugvåde græs et af de dejligste barndomserindringer. Egentlig er det en skam, at vi som voksne så sjældent smider sko og sokker for at mærke verden under vore fødder. Mange undersøgelser har vist, at barfodet gang ikke bare føles dejligt, men også er godt for helbredet. Derved understøtter du blodkredsløbet, styrker musklerne og skærper sanserne. Har du lyst til at genopdage barndommens begejstring for at gå med bare tæer? Så kom ned til Salzburger Lungau. Her får du masser af mulighed for at dyrke ægte frihed på skovbunde og alpeenge. Fx på Leisnitzer Wasserweg: Her kan tilhængere af det gode blodkredsløb parkere deres sko på strandbredden og vade gennem det iskolde vand. Og også på en vandring langs Longa i det bagerste Weißpriachtal står benfrihed øverst på listen.

 

#2 Early bird – fang solopgangen i alperne

På denne vandretur i bjergene bliver vi nødt til at tage sokker og sko på fødderne igen, idet vi er på vej til Gamskarkogelhütte på Europas største græsbjerg. Denne kæmpe holder sin rekord med 2.467 meter, beliggende mellem Gasteiner- og Großarltal. En anden rekord tilhører bjergtop restauranten Gamskarkogelhütte, idet denne hytte er et af Europas ældste beskyttelseshytter, bygget i 1828. Ture herop er et særligt minde om en gammel tradition, og udsynet er – som man kunne forvente – absolut storslået, og vil sørge for ferieminder. Oppe ved målet står hytte-værtinden Hüttenwirtin Veronika Pflicht til rådighed med udskænkning og overnatning. Tip: Om aftenen kan du nyde synet af den stjerneklare himmel, eller gå tidligt i seng for at nyde solopgangen, der definitivt er turens højdepunkt. Mens de første solstråler hilser dæmringen velkommen, nyder de morgenfriske den lækre kaffeduft, der er begyndt at vække sanserne til live. Det er Veronika, der allerede er i gang med at forvænne sine early birds med kaffe. Lyst til en solopgangstur til Gamskarkogelhütte? Så er det denne vej.

#3 Ingen belønning uden flid – på opdagelse i Salzkammerguts bjerge og sølandskab

“Hvem gider have havet, når man ser sådan en sø”. Denne sætning er måske lidt af en overdrivelse. Men det slår ligesom fast: Den må stamme fra Salzkammergut regionen. Hvor kan man ellers opleve en så enestående malerisk landskabskombination med bjerge og søer som her mellem Fuschl- und Attersee! Denne kombination med alpebjerge og søvand har ikke kun begejstret kejseren, men alle, der glæder sig til et hop i det afsvalende våde element efter en sveddrivende tur op ad bjerget. Hvis du vil fornemme den uforlignelige Habsburger charme i Salzkammergut, bør du tage på en bådudflugt på Wolfgangsee inklusive efterfølgende køretur med SchafbergBahn. Denne nostalgiske tandhjulsbane har allerede i kejsertiden trofast klapret op og ned ad Schafberg, og den er et hyggeligt alternativ til rugbrødsmotoren. Denne vej til den “nye” Sommerfrische i Salzkammergut.

 

#4 SUPer sommer – stand up padling i Salzburger Seenland

Med begge ben fast forankret … på boardet – og en pagaj i hånden glider du hen over søens overflade. Måske finder du også en perfekt spot ved vandet eller en ensom bugt til en nautisk picnic. Stand up padling er den perfekte blanding af sport, rekreation og afsvaling. I Salzburger Seenland kan du så at sige slå to søer med samme pagajesmæk. Og du behøver ikke engang at sætte dine fødder på landjorden, idet en idyllisk kanal forbinder Mattsee med Obertrumer See. Som startsted er Weyerbucht i centrum af Mattsee by velegnet. Herfra padler du forbi Mattsee Slot – inklusive et utroligt panorama. Den, der vil have både i pose og sæk – i dette tilfælde padlings-board og yogamåtte, starter ved Mattsees anden ende i friluftsbadet Lochen am See. Her tilbyder yogalærer Danique yoga med board. Namaste ved søen! Denne vej til hyggelig SUP i Salzburger Seenland.

 #5 Får en is på varme dage – med Eisl is

Fra svalende vådt til kølig is. Ved Wolfgangsee bor familie Eisl, der elsker at fremstille øko-fåremælksprodukter. Og dette familie-team har produceret lækkert fåremælks-is på Seegut Eisl siden 1982. Kærligheden til et liv med får begyndte med to dyr, siden da er flokken vokset til at omfatte 140 brægende venner. De firbenede producenter malkes to gange om dagen. Og de leverer meget mindre mælk end fx køer, dvs. ikke mere end 1,5 liter. Ud over ost og yoghurt har virksomheden i de senere år også fremstillet spiseis. I den berømte Getreidegasse i Salzburg finder du Østrigs første fåreis-salon, her kan du overbevise dig selv om, hvor fyldig og lækker is på basis af fåremælk kan være. Eisl-familien har i 2019 modtaget prisen Goldene Stanitzel – hvilket er Østrigs højeste udmærkelse for is-fødevarer. Tip: Prøv blåbær-rosmarin og valmue, det er et must! Her kan du få en forsmag.

 

#6 På vandring i alpeengenes dal – det vanskelige (hytte)valg

Alpelandskabet lægger beslag på alle sanser. Og for at din høresans ikke bliver forstyrret af en rumlende mave, kommer her en vigtig oplysning til vandrefolket: Den, der vandrer i den friske luft, bliver før eller siden sulten. Sulten stiller man traditionelt på bjergene i SalzburgerLand med en lækker almjause, der i øvrigt nogle gange indeholder øko-fåremælksost fra Eisl. Når man snakker mad og alpeeng i samme åndedrag, handler det tit om Großarltal. Denne dal lever så sandelig op til sit øgenavn „alpeengenes dal“: Vælg mellem 40 enge med hytter, der byder på friskbagt brød, røget spæk og hjemmelavet ost. Når maven så har fået sit, kan det gå videre. I øvrigt: Selvom man kan blive dejligt mæt af Großarltals lækre hyttemad, bliver man aldrig mæt af at opleve områdets vidunderlige natur. Vil du afsted? Vi kommer gerne med et par skildringer.

 #7 Urtelære i Obertauern – hos Tauernhex

Urter og madplanter finder man om sommeren ikke kun på de afmærkede urte-alpeenge, men også i bondehaverne og langs urtevejene i SalzburgerLand. Når først isen og sneen har trukket sig tilbage, er der hele 200 forskellige urter, der er klar til at stikke hovederne op af jorden fra deres skjul. Det er fx Michaela Veit især glad for. Med stor kærlighed til naturen forvandler urtepædagogen værdifulde planter til salve, ekstrakt og olie. Og Michaela er god til at lære fra sig. Om sommeren indvier hun sine gæster ved urtevandrigerne i naturens hemmeligheder og beretter om, hvilke planter, der egner sig til sirup eller hjælper mod gigt. Som „Tauernhex“ tilbyder hun også madkurser og outdoor-træning og fortæller endda, hvordan man kan bruge „ukrudt“ til te, madpålæg eller suppe. Her finder du et portræt af Michaela og hendes urter.

 

#8 Godt med ost i Tennengau – hedonist-tur på to hjul

Nu vi snakker om pålæg: Kære osteelskere, I står overfor en udfordring. For besøget i Salzburger Osteland kræver mange svære beslutninger! Krydderost, smørost, gedeost, blød ost – det er bare de første eksempler på alt det, der venter hedonister hos osteproducenter i Tennengau. For at gøre deres gæster klog på de mange slags, har gourmeterne i Genuss- & ErlebnisRegion Tennengau udtænkt en helt speciel osteoplevelse. Osteudflugten er en cykeltur på en 21,5 kilometer lang strækning ud til forskellige alpe-osterier, gårdbutikker og kroer. Der gøres i alt otte stationer undervejs i Kuchl, Golling og Bad Vigaun, hvor osteelskerne får lov til at smage på ostelækkerier. Det er en nydelse for øjnene, munden og hjernen, idet deltagerne har mulighed for at lære meget om ostekulturens opståen og historie. Er du til godt med ost? Her får du mere at vide om den kulinariske oste-cykeltur.

#9 Op, ned, midt igennem – på elcykel i Salzburger Saalachtal

I Salzburger Saalachtal er det slut med tilbagelænet cykling; her er det action, der tæller. Ved Saalach floden med sit oprørte vand, hvor vandfald med øredøvende buldren tordner ned i afgrunden, kan du udforske en verden af bjerge og dale på den tohjulede. Hvis du vælger en elcykel, sparer du på kræfterne og har overskud til også at besøge de smukke steder på alpetoppene. Denne region er den første i hele Østrig, der har indstillet sig på elcyklisters levevis og behov. I dag finder du i Salzburger Saalachtal over 100 elcykel-udlejninger, utallige ladestandere og cykelvenlige overnatningstilbud. Din cykel-licious ferietur burde altså være i vinkel. Hvordan det kunne se ud? Sådan her!

Ungt par på mountainbike i Salzburger Saalachtal

#10 Nyd kultur under åben himmel – fra klassisk til jazzisk

Om sommeren kan du i SalzburgerLand ikke bare glæde dig til bjergoplevelser, cykelture og dejlig hyttemad, men også til en blomstrende kulturscene med arrangementer, der i de varme måneder ofte afholdes under åben himmel. I byen Salzburg afholdes de verdensberømte Salzburger Festspil i august måned. Derved omdannes en hel bydel til „Festivalområde“, der samtidigt er skueplads for optrædenerne indenfor opera, skuespil og koncerter. Highlightet er ganske givet aftenstemningen på Domplatz, der gennembrydes af det fjerne Jedermann råb, der fremkalder gåsehud hos tilskuerne. Næsten på samme tid mødes så berømte jazzmusikere fra hele verden i Saalfelden, ca. 70 kilometer derfra. Ved den Internationale Jazzfestival finder der indenfor ganske få dage flere end 50 koncerter sted, på alpeengen, i byparken, i museerne og på tagterrassen. Tænd for musikken – her går vi til den Internationale Jazzfestival i Saalfelden!

 

*BEMÆRK: På grund af covid-19 situationen er måske ikke alle virksomheder åbne og nogle af arrangementer vil måske skulle aflyses. Vores vejviser giver et overblik over den aktuelle situation og leverer oplysninger, der bidrager til en rekreativ og sikker ferie i SalzburgerLand. (sicheres.salzburgerland.com)

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!