Regioner
Book
Shop
©2021 Anna W Thorbjörnsson, Marko T Wramén and Anna W Thorb

Bæredygtig togforbindelse fra Skandinavien

Fra Sverige via Danmark direkte til Salzburg-bjergene

Der er noget dejligt romantisk over et nattog, og på grund af den voksende klimabevidsthed har nattogene allerede igennem et stykke tid fået et comeback!

Til sommer vil nattoget for første gang have to afgange fra Malmø til Salzburg og retur. Det direkte tog kører fra Malmø til Salzburg den 13. og 18. juli 2024. Returrejsen finder sted den 14. og 21. juli 2024 fra Salzburg til Malmø. Fra Malmø er der forbindelse med Snälltåget til Stockholm. Fra juni 2024 vil det igen være muligt at købe billetter til vinterrejser. Klik her for at købe billetter. 

Ruten til Salzburg

Med udgangspunkt i svenske Malm stopper toget også på de danske stationer Høje Taastrup, Odense og Kolding på sin vej til Alperne. I SalzburgerLand stopper toget i Zell am See, Schwarzach-St. Veit, Bischofshofen og til sidst ved endestationen i byen Salzburg. Derfra transporterer shuttlebusserne feriegæsterne direkte fra de nævnte stationer til deres hoteller i SalzburgerLand.

Forplejning på toget

På toget finder du restaurant Krogen, hvor der serveres mad og drikkevarer om aftenen og morgenmad om morgenen. Der er også udskænkning i Lönnkrogen, hvor der sælges drikkevarer, snacks og sandwiches i løbet af dagen. Der er naturligvis også mulighed for at tage morgenmaden med dig.

Den rigtige siddeplads

Når du stiger om bord på nattoget Snälltåget, begynder eventyret. Rejsende kan vælge mellem forskellige komfortniveauer, men hvis I rejser sammen, er det bedst at booke jeres egen kupé. Der er ingen faste regler for hvornår der skal være ro, men generelt skal der være stille nok til dem, der ønsker at sove kl. 22.00.

  • Enkeltplads: En reserveret siddeplads i en åben salonvogn.
  • Privat kupé: Der er plads til seks personer i hver kupé. Hver kupé er udstyret med dyne, pude og sengelinned. Sengene er 180 cm lange og mindst 60 cm brede. Døren til kupéen kan låses indefra, men ikke udefra.
  • Soveplads i en fælles kupé: Passageren deler en kupé med 6 sovepladser med andre passagerer.

Miljøvenlig transport på rejsemålet

Rejsen til SalzburgerLand kan være lige så afslappende som selve ferien, hvis du lader bilen stå og tager toget i stedet. I Salzburgs feriebyer tilbyder mange hoteller hele året rundt en afhentningsservice fra togstationen, og vandre- og lokalbusser kan ofte benyttes gratis eller til meget lave priser.

I øvrigt: Også personer med SalzburgerLand Card kan benytte alle offentlige transportmidler i Salzburg by gratis, hvis de vælger den 24-timers sightseeing-mulighed i Mozartbyen.

Du finder flere oplysninger omkring SL Card her à.

Den bedste rejsemåde til SalzburgerLand

Snälltaget tilbyder et miljøvenligt og behageligt alternativ til at rejse med fly eller bil. Passagererne kan nyde et godt måltid mad i spisevognen om aftenen, spille spil sammen, hygge og slappe af i deres kupé. Om morgenen vågner de rejsende til et smukt alpelandskab og er klar til at opleve SalzburgerLand straks efter ankomsten.

Klik her for at købe Billetter

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!