Regioner
Book
Shop
© SalzburgerLand Tourismus, Sebastian Scheichl

Borge og slotte i SalzburgerLand

Det er borgene og slottene, der har sikret SalzburgerLand dets rigdom og som idag minder os om historien på en nærværende måde.

Hvor der er rigdom, er der også misundelse. Især de vigtige saltruter igennem det, der i dag er SalzburgerLand skulle befæstes og forsvares allerede i den tidlige middelalder (og til dels længe før da). De knejsende borge og slotte i området fra byen Salzburg og til Lungau er imponerende vidner fra tidligere tider. I dag er disse de første stoppesteder på vejen til at lære landets historie at kende og mærke middelalder-historiens vingesus.

Fæstningen Hohensalzburg

Den er Europas største bevarede borg og hilser enhver besøgende på vej til Salzburg velkommen allerede langvejs fra. Borgen var en garant for sikkerhed; med den opretholdt Salzburgs fyrster og ærkebiskopper deres herredømmer igennem flere århundreder; aldrig blev den indtaget af fremmede tropper. Allerede ved turen op ad bjerget til fods eller ganske afslappet per banen Festungsbahn får den besøgende et stærkt indtryk af dette kæmpestore anlægs magt og betydning. Det er helt afgjort en god idé at tage en guidet tur gennem de pompøse rum, kapeller, våbenkamre og museumsafdelinger. Udsigten hen over byen og ud til bjergene heroppefra er i sandhed storslået. Efter denne smukke oplevelse anbefales et ophold på restaurantens solterrasse.

EARLY BIRD TICKET

Spar penge og nyd fordelen ved en early bird ticket. Entré indtil kl. 10:00
Især i månederne med en høj frekvens af besøgende er gevinsten ved at købe en early bird ticket dobbelt så stor. For det første sparer du op til 14 % i forhold til den regulære billet; for det andet slipper du for de lange ventetider. Køb din early bird ticket direkte online, så begynder dit besøg allerede ved fæstningsbanens indgang.

© SalzburgerLand Tourismus, Andreas Hechenberger

Burg Hohenwerfen

Et besøg på borgen Burg Hohenwerfen glemmer du garanteret aldrig. Denne borg er et præcist billede på, hvordan man som barn forestiller sig en ridderborg. Bortset fra, at den er endnu mere fantastisk i virkeligheden: I Salzach-dalen, omgivet af klippevægge, er borgen beliggende på en høj – og når man står heroppe, bliver det tydeligt, hvordan man før i tiden kunne overvåge Salzachs handelsruter herfra. Denne oplevelsesborg er i en glimrende stand. Her vækkes middelalderen til live igen. Derudover finder her mange koncerter og fester sted, især om sommeren. Denne borgs highlight er falke-opdræt: Tidligere var stedet ærkebiskoppernes jagtslot – den dag i dag optrænes her rovfugle, der får lov til at vise, hvad de duer til ved årets rovfugleshows.

(c) SalzburgerLand Tourismus

Borg Klammstein

I over 800 år har Burg Klammstein våget over indgangen til Gasteiner-dalen. Dens bygherre var Greven af Goldegg. I det nærliggende Gastein blev der brudt jern; det var en indbringende forretning, der gjorde dalen til en vigtig indtægtskilde for ærkebiskopperne.

Indtil op i det 16. århundrede var denne borg omdrejningspunktet for alt, hvad der havde politisk eller kommerciel betydning på egnen. I de efterfølgende århundreder skete der nogle afgørende samfundsmæssige forandringer, og borgen fik lov til at stå og forfalde indtil op i det 20. århundrede.

Det skyldtes hovedsageligt indsatsen fra en enkelt person, at Burg Klammstein atter er kommet til ære og værdighed i sin oprindelige form: Hans navn er Adolf Ferner. Han købte området, renoverede de forfaldne mure og indrettede et museum, hvor de besøgende kan genopleve historien omkring regionen og dens borg. Det er iøvrigt en god idé at holde et hyggeligt hvil i restauranten Burgschenke med sin solterrasse – også selvom man ikke har planlagt et museumsbesøg.

Borgen Mauterndorf – oplev middelalderen

Navnet ”Maut” hentyder til vejtold, dermed røbes allerede stedets funktion: Mauterndorf var en toldbod ved handelsruten igennem Radstädter Tauern. Allerede i det 4. århundrede var et romersk kastel opført på dette sted. Nutidens borg med det videnom synlige tårn blev rejst i middelalderen, og den kan opleves tæt på:

  • Du kan udforske borgen på egen hånd med en audioguide eller i selskab med en erfaren turguide.
  • Til børnene er der skabt en særlig livlig og legende tilgang til middelalderen.
  • Borgen huser også Lungau Landskabsmuseum.
  • RestaurantenDie Burgschenke med sit riddermåltid er mere end kun et almindeligt spisested

©Salzburger Burgen und Schlössern

Dit SalzburgerLand Card giver adgang til samtlige borge & slotte i SalzburgerLand. Du kan bestille kortet direkte online.

Værd at vide: Salzburgs tyrevaskere

Legenden om tyrevaskerne har givet Salzburgs indbyggere et interessant øgenavn. Under bondeopstandene blev Salzburg udsat for en langvarig belejring. Mad blev en mangelvare, men stedets sidste tyr blev borgernes redning: Hver dag viste man den samme tyr frem oppe på fæstningsmuren. Men tyrens hud blev påmalet med et nyt mønster hver dag. Om aftenen vaskede man malingen af tyren igen og gav dyret et nyt udseende. De belejrende tropper fik således indtrykket af, at man i Salzburg stadig rådede over kæmperessourcer – og de trak sig tilbage uden at erobre byen.

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!