Regioner
Book
Sprog
DA

190 attraktioner med SalzburgerLand Card

SalzburgerLand Card giver rabat og gratis adgang til 190 attraktioner.

Når man først har opdaget SalzburgerLand Card, står man over for problemet med at skulle vælge mellem de mange muligheder: Med 190 attraktioner i SalzburgerLand kunne ferien sagtens vare i flere måneder. Her kan du finde inspiration og opdage de mange muligheder.

Søer & bade

Nogle dage vil man helst starte helt alene i ro og fred med at springe ud i en kold bjergsøg. Og andre dage vil man tilbringe med hele familien i et strandbad, hvor man på skift kan tage en sejltur i en båd, spise is, læse en bog og blive kølet af i vandet. I SalzburgerLand finder du alle facetter af bade, søer og muligheder for afkøling.

amadeBorge & slotte

De troner højt oppe på bjergene og har en magisk tiltrækningskraft: Borgene og slottene i SalzburgerLand har i mange århundreder virket fascinerende, og der er mange gode grunde til at tage hen og se dem: fra fugleshow med falke over torturkamre til riddermåltider.

Museer & udstillinger

Jo bedre man lærer en region at kende, desto bedre føler man sig tilpas i den. De mange museer og udstillinger giver nemlig ikke bare den nødvendige, åndelige føde til kunst- og kulturfans, men giver også et godt indblik i regionen og dens befolkning.

Museumsminer

Rigdommene i SalzburgerLand blev i gamle dage hentet dybt nede i jorden: kobber, malm, salt … dyk ned i dybet og opdag helt nye verdener.

Naturoplevelser

Man kan gå på smalle stier gennem en smal slugt, der er blevet formet af vandmasserne i løbet af flere århundreder; gå hele vejen op til toppen af Europas største vandfald; begive sig på tur gennem naturparken Hohe Tauern fra fugleperspektivet; … det er blot nogle af de ideer, der kan blive til virkelighed under en ferie i SalzburgerLand.

therapieplatz2015aBjergbaner

Nogle af de lokale er skeptiske (bjergene skal man opdage til fods!) – men andre er begejstrede: Med sommerbjergbanerne sparer man mange højdemeter og kan dermed vælge helt andre udgangspunkter for sin tur op i bjergene. Glæd dig over Alpernes skønhed set oppefra – uafhængigt af alder eller kondition.

Panoramaveje

Postalmstraße, der går gennem Østrigs største sammenhængende alpesæterområde, og den gebyrpligtige vej Kolm-Saigurn i enden af dalen Rauristal er nogle af de herlige udflugtsmål, der bringer dig længere ind i naturen end de fleste andre veje. Men højdepunktet er naturligvis den legendariske Großglockner-Hochalpenstraße, der går op på Østrigs højeste bjerg. Med et SalzburgerLand Card slipper man delvist for at betale bomafgift på disse veje.

Tog, busser, skibe

Med udflugtstogene og på sejlturene har man garanti for at komme ned i fart: man læner sig automatisk tilbage, tilpasser sig til tempoet og nyder udsigten. Her gælder det i høj grad, at vejen er målet.

Sport & sjov

Med et SalzburgerLand Card får du billet til det hele – ligegyldigt, om det skal være en hyggelig runde minigolf, om man vil prøve at skyde med bue og pil, vil opleve søen Mattsee fra vandsiden eller suse ned i fuld fart på sommerkælkebanen i Abtenau.

sommerrodelbahn-karkogelDyreparker & forlystelsesparker

Mange af Alpernes oprindelige beboere får man kun sjældent at se nu til dags. Dyreparkerne og forlystelsesparkerne i Ferleiten og Untertauern giver ly til mere end 200 forskellige dyrearter og giver mulighed for at få indblik i deres levevilkår. Kan især anbefales til børn.

Inklusive byen Salzburg

Selve byen Salzburg må naturligvis heller ikke mangle på en ferie i SalzburgerLand. Et SalzburgerLand Card omfatter også et 24-timers Salzburg-Card. Nyd en dag i Mozartbyen, og gå på opdagelse i alt fra fæstningen Hohensalzburg over Mozarts fødehus til byens zoologiske have og en masse andre highlights.

Med SalzburgerLand Card bliver ferien ukompliceret og afvekslende. Glæd dig til ca. 900 attraktioner i SalzburgerLand med masser af rabatter og gratis adgang – bestil kortet online med det samme.

family-stadt-salzburg
Cookies hjælper os med at kunne udbyde vores tjenester. Ved at bruge vores hjemmeside erklærer du udtrykkeligt din accept af vores brug af cookies.  Læs mere