sprog
Sprachenumschaltung

Filmens locations

Sound of Music i SalzburgerLand

© Tourismus Salzburg: Mirabellgarten

Mirabell Slot og Mirabell Slotspark

Maria og børnene danser rundt om springvandet her i slotsparken og synger den berømte sang "Do-Re-Mi". Trappen, der går op til rosenhaven, indgår også i en koreografi.

Stift Nonnberg © Roman mein.salzburg.com

Nonnberg Kloster, hvor Maria var nonneaspirant

Både i det virkelige liv og i filmen var Nonnberg Kloster et vigtigt sted i von Trapp-familiens liv, for det var her Maria meldte sig som nonneaspirant. I filmen blev sangen "Maria" optaget i klosterets gård.

© Tourismus Salzburg: Felsenreitschule Innenaufnahme

Felsenreitschule - hvor sangkonkurrencen fandt sted

Den rigtige von Trapp-familie deltog her i en korkonkurrence. I filmen synger Christopher Plummer "Edelweiss", mens familien i al hemmelighed planlægger deres flugt bag kulisserne.

© Tourismus Salzburg: Residenz Salzburg mit Residenzplatz und Brunnen im Vordergrund

Salzburg Residenz - med Residenz-springvandet og Skt. Peter Kirken

De vandspyende heste i dette springvand blev verdensberømte med filmen "The Sound of Music". Maria stoppede ved springvandet for at sprøjte vand på hestene, mens hun sang "I have confidence".

© Tourismus Salzburg: Kirche St. Peter und Friedhof

Skt. Peter Kirken

Skt. Peter kirkegården blev omhyggeligt genopbygget i filmstudierne til scenen, hvor von Trapp-familien gemmer sig for nazisterne. Skt. Peter Kirken ses også under rulleteksterne i starten af filmen.

© Tourismus Salzburg: Gazebo im Grünen

Hellbrunn slot
kærlighedsscener i glaspavillonen


Den berømte pavillon i filmen danner rammen om forskellige kærlighedsscener, bl.a. "Sixteen Going on Seventeen" og "Something Good".

© Tourismus Salzburg Schloss Leopoldskron

Leopoldskron Slot
den vigtigste location

Leopoldskron Slot er en af de vigtigste locations i filmen. Her blev alle indendørs scener optaget, bl.a. også scenen, hvor Maria og baron von Trapp danser ud på balkonen under ballet, og hvor børnene falder i den tilgrænsende sø. Slottets venetianske værelse blev kopieret og genopbygget som balsal i studiet for indendørs optagelser.

© SalzburgerLand: Untersberg

Untersberg
flugtscenerne

Untersberg ses to gange i filmen: I filmens åbningsscene og i slutscenen, hvor familien bestiger bjerget for at flygte fra Østrig.

Panorama Fuschlsee, ©Fuschlsee Tourismus

Salzkammergut
og basilikaen i Mondsee

I regionen Salzkammergut, hvor Fuschl Slot, St. Gilgen, St. Wolfgang og Mondsee ligger, blev der også optaget scener til "Sound of Music".
Men det er især kirken Mondsee, der er blevet berømt på grund af bryllupsscenen. Maria føres op ad kirkegulvet af Liesl for at give sit ja til baron von Trapp foran alteret.

 

SalzburgerLand

Tourismus Ges.m.b.H.
  1. Wiener Bundesstraße 23
    A- 5300 Hallwang

    Tel.: +43 662 6688 0
    Fax: +43 662 6688 66
    info@salzburgerland.com
    www.salzburgerland.com
 
Wetter Icon
Wetter Icon
Thermometer Celsius
Sommerzeit © SalzburgerLand
©http://ferie.salzburgerland.com, Wiener Bundesstr. 23 5300 Hallwang, Tel. +43 662 6688-25, info@salzburgerland.com