sprog
Sprachenumschaltung

Cykelparadis

for hyggecyklister, mountainbikere eller freeridere i SalzburgerLand

Tennengau © World of MTB

Her mødes hyggecyklister, bjergbikere og racercykelfans:

Når det gælder cykelkompetence, har SalzburgerLand virkelig noget at prale af: Her finder man som cykelrytter 7.000 kilometer optimalt skiltede cykelstier og mountainbikeruter, der går tværs gennem alle ferieregioner. Alpe Adria-vejen går endda helt til stranden, og Tauern-cykelvejen fik tildelt fire stjerner af den tyske cykelklub ADFC i 2012. Derudover findes der særlige cykelhoteller, 14 elcykel-regioner, fem bikeparks i topklasse, racercykelruter, hele tiden flere nye ture og internationale arrangementer.
 Taurachtal væk på cykel © TVB Obertauern

Højt til tops på mountainbike

Med ca. 5.000 mountainbike-kilometer er SalzburgerLand et ægte eldorado for alle, der kan lide at klatre op i højderne på cykel. Hvad enten man foretrækker en tur hen over sætere, en flerdagestur eller trails, finder man både som begynder, rutineret eller downhiller sin individuelle strækning i terrænet eller i en af de fem bikeparks. Alle ruter er skiltet og findes i alle sværhedsgrader. Nogle af de bedste trails i Alperne er "Big-5-Bike Challenge" mellem Saalbach Hinterglemm og Leogang samt "Nine-Knights-Trail" på Wildkogel i Neukirchen.

www.salzburgerland.com/en/biking/bike-regions/wildkogel-arena.html

Informationer til freeriders og downhillers

Fastlæg, hvor din grænse går. Dirt jumps, walls og freeride-strækninger udgør udfordringer for både cyklen og cykelrytteren i vidt forskellige sværhedsgrader. Tre nye freeride-trails på Kitzsteinhorn med i alt 12 kilometer superflot downhill-strækning. Cyklerne transporteres uden merpris op til alpincenteret i 2.450 meters højde.

Oversigt over freeride trails

Themenradwege und Genussradeln, ©SLT

Tips & tricks: temacykelveje og hyggeruter

De vigtigste facts om alle cykelregioner og hoteller, der er tilpasset specielt til de krav, der stilles af hygge- cyklister og hobbycyklister.

Hop på cyklen midt i bjergene og kør til havet: Det lyder som en stor ønskedrøm, men den kan gå i opfyldelse med start i SalzburgerLand. På en strækning på 410 kilometer cykler man på den nye "Alpe Adria cykelvej" fra Mozart-byen Salzburg til Grado.

Tauern-cykelvejen er en af Europas mest populære cykelveje. Cykelvejen starter i Krimml, hvorfra den følger en 270 kilometer lang rundstrækning på tværs af den tyske grænse til Salzburg og tilbage igen. Man cykler med floden Salzach forbi Kaprun, Schwarzach, Bischofshofen og Golling, og turen tilbage går op langs floden Saalach over Bad Reichenhall i Bayern til Lofer, Saalfelden og Zell am See. Her kan man nemt og bekvemt stå på Pinzgaus lokalbane og tage toget det sidste stykke vej tilbage til Krimml. Over 90 procent af strækningen forløber på cykelveje og biveje med kun lidt trafik. Langs strækningen ligger der en masse seværdigheder og naturmindesmærker samt 60 cyklistvenlige bedrifter, der har tilpasset deres tilbud perfekt til cyklisters behov.

Tauern-cykelvejen er den nye sportslige variant af den berømte langdistancecykelrute, der delvist benytter den eksisterende vej. Hvor det er nødvendigt viger ruten dog udenom for at følge varianter, der egner sig bedre til racercykler. Den sportslige variant har også et par meter mere i højdeforskel.

www.salzburgerland.com/en/tauernradweg/tauernradweg.1.html

E-Bike © SLT

Magelige ture på elcykel

SalzburgerLand gælder som en pioner i Østrig inden for elcykelferie, og med Salzburger Sportwelt, ferieregionen Nationalpark Hohe Tauern med Gasteinertal og Großarltal, Zell am See-Kaprun, Saalbach Hinterglemm, Saalfelden, Leogang, Tennengau, Werfenweng, Lungau, byen Salzburg og Salzkammergut findes der ikke mindre end 14 særlige elcykelregioner.

Cykel Hotel© Hotel-Alpendorf, St.Johann

Perfekt tilpasset til cykelfolket: Bike Hotels tilbyder topservice

I SalzburgerLand har 23 Bike Hotels specialiseret sig i at møde mountainbikeres behov. Servicen på disse Bike Hotels omfatter et tørrerum, en vaske- og værkstedsplads, en sikker cykelgarage, turkort, vaskeriservice for sportstøj samt gratis download af GPS-ture. Om sommeren tilbyder en lang række bjergbaner også ekstra service i form af cykeltransport.

til Bike Hotels & tilbud

 

SalzburgerLand

Tourismus Ges.m.b.H.
  1. Wiener Bundesstraße 23
    A- 5300 Hallwang

    Tel.: +43 662 6688 0
    Fax: +43 662 6688 66
    info@salzburgerland.com
    www.salzburgerland.com
 
Wetter Icon
Wetter Icon
Thermometer Celsius
Sommerzeit © SalzburgerLand
©http://ferie.salzburgerland.com, Wiener Bundesstr. 23 5300 Hallwang, Tel. +43 662 6688-25, info@salzburgerland.com